IDÉGRUNDLAG: Fritidstilbud for børn

20. maj 2014

 

Nørager Boldklub som medspiller i et nyt fritidstilbud i forbindelse med den nye skolereform 

Den holdning der er blandt mange forældre med børn i folkeskolen, er at man efter sommerferien, når den nye skolereform træder i kraft, vil udmelde sine børn af SFO-tilbud. Den oftest hørte grund dertil er, at det bliver for dyrt i forhold til det antal timer, forældrene har brug for pasning.  Her kunne man godt forestille sig at mange børn vil komme til at sidde alene hjemme, indtil forældrene kommer hjem. 

Forældre udsagn: " Det er jo bare 1 - 2 timer, de skal være alene hver dag. Der kan de vel være alene og spille iPad eller PlayStation eller lign. "

Den tendens er meget bekymrende. Vi synes, at vi som samfund skal byde vores fremtidige generationer et fritidsliv set ud fra et lidt mere sundhedsfremmende perspektiv med mulighed for:

 

  • Fællesskaber på tværs af alder
  • Tilegnelse af sociale kompetencer
  • Bevægelse og motorisk udfordring
  • Tilegnelse af kompetencer indenfor alt hvad idrætten kan tilbyde 
  • Tilegnelse af viden om vores lokale kulturhistorie og natur
  • Øget bevidsthed om eget lokalsamfund 

 

Det er her, vi som medspiller mener, vi kan bidrage 

Den 7. juni står vores nye multihal klar, og den, mener vi, ville kunne skabe rammen om et nyt og relevant fritidstilbud for børn, som understøtter den nye skolereform. 

Et tilbud for børn i skolealderen fra 0-4. Klasse. Måske endda ældre...

Åbningstider: Morgen 6.00 - 7.30 og eftermiddag 14.00 - 17.00 

Vi forestiller os mellem 20-50 børn

Tilbuddet vil være kombineret på den måde, at man både har mulighed for at dyrke sin specifikke idrætsgren som håndbold, fodbold, gymnastik, badminton, etc. med en frivillig træner og deltage i andre aktiviteter igangsat af bevægelsespædagogen i tidsrummet 14.00 - 17.00. F.eks bliver drengene fra 7-10 år kl. 15.30 hentet af deres fodboldtræner/e. Når træningen er færdig, kommer de tilbage og deltager i  de andre aktiviteter. 

Vi tror hermed på sigt at kunne rekruttere flere til at deltage i sportsaktiviteter og klublivet, hvilket kan være med til at skabe sunde, glade og initiativrige børn og voksne. 

Hvordan økonomien hænger sammen, og arbejdsgiver-forholdene ser ud, ser vi frem til at få diskuteret og afklaret på et evt. møde med relevante repræsentanter fra Norddjurs Kommune. 

Vi tænker det som et pilotprojekt med Nørager Boldklub og Norddjurs Kommune som holdspillere, da vi har forskellige kompetencer og ressourcer men samme mål. Nemlig at få et godt fritidsliv for børn. 

 

Lokalsamfundsmæssig perspektiv 

I Nørager vil vi gerne tage ansvar for os selv og for hinanden, stor som lille, rig som fattig. Det er en kultur, vi rigtig gerne vil viderebringe til de næste generationer, da det giver os en aktiv og ansvarlig by at bo i.

Dette kan dette fritidstilbud også medvirke til. Vi ønsker, at tilbuddet skaber oplevelser på tværs af alder, da vi ved kendskab til hinanden nedbryder fordomme.

Ved fælles oplevelser vil de større børn tage sig af de mindre og føre en kultur videre. F. eks kan man fra 4. klasse blive "uddannet" frivillig hjælper. Man lærer vigtigheden af at tage ansvar for sig selv og vise omsorg for andre og meningen bag ordsproget " man skal yde for at nyde ". 

Vi ser også det nye tiltag som et led i vores strategi om at holde gryden i kog. Hjulene i vores lille landsby i udkants- Danmark skal holdes i gang for ikke at gå i stå. Vi tror på: 

  • Flere positive tiltag når mennesker mødes
  • Flere mennesker hverdag indenfor bygrænsen øger omsætning i købmandsbutikken,
  • Øget aktivitetsmuligheder får flere til bosætning 
  • osv., osv., osv.,

 

Forældreperspektiv

De forældre, vi har talt med, synes umiddelbart, det lyder som en rigtig god idè. De er begejstrede for idèen med at børnene får rørt sig hver dag og får prøvet forskellige idrætsgrene i et dagtilbud.

 

Spørgsmålet er bare hvor meget det kommer til at koste?

Børn vil gerne gå til mange forskellige ting i deres fritid, men ofte er det forældrenes manglende tid, der bremser børnenes aktive natur og nysgerrighed til at afprøve diverse idrætsaktiviteter. De skal jo fragtes frem og tilbage ved hver enkelt idrætstilbud. Med 2 eller 3 børn i familien som skal køres til to forskellige idrætsaktiviteter bliver til meget på en uge. Men det, at børnene kan kombinere idrætsaktiviteten med fritidstilbuddet, lyder positivt i forældrenes ører. Forældrene kan hente børnene velvidende, at de har haft en aktiv og udfordrende dag, og forældrene selv er sluppet af med logistik-tyrannen. Måske kunne nærvær så snige sig ind i hverdagen også???   

  

Inspirerende citater

Dette er nogle citater fra en rapport om udviklingsprojekt "fra SFO til idræt" som er lavet af Dansk idrætsforbund. Det beskriver nogle af de værdier vi ønsker at skabe i vores nye idræts- og friluftstilbud.

 "Det handler om børn og bevægelse. Det er ikke meningen at børn skal være motionister, kodeordet er bevægelsesglæde og aktivitetsglæde, altså oplevelse, fordybelse, udfordring, at give sig hen i nuet og opleve mestring. SFO’ens rum og rammer skal medvirke til at barnet ikke kan lade være med at bevæge sig – for børn understøtter deres egen udvikling, hvis de tilbydes rum og rammer til det. Og de voksne – de skal være tilpas usædvanlige.” ( rapport om udviklingsprojekt "fra SFO til idræt )

 "Det er personalet der er ansvarlige for at skabe rum og rammer, der giver trivsel og udviklingsmuligheder for børnene og personalet er også en del af rammerne, med deres måder at være på og med det, de gør. Voksne, der kan og tør være usædvanlige og kan lide at være aktive, virker inspirerende på børnene.( rapport om udviklingsprojekt " fra SFO til idræt")

Vi håber at vores idéer og tanker vil blive taget godt i mod. Vi er altid åbne for en god dialog for at sikre den bedst mulige udvikling af vores lokalsamfund.

 

Venlig hilsen

Nørager Boldklub.