Spørgeundersøgelse: Fritidstilbud i NBK

28. maj 2014

Har du som forældre overvejet, om det kan betale sig at have dit barn gående i alm. SFO efter det nye tiltag om skolereformen?

Så kan Nørager Boldklub måske tilbyde et nytænkende alternativ.

Nørager Boldklub er ved at udvikle en ide om et fritidstilbud for børn fra 0.-3. Klasse. Med ramme i vores nye hal.

Vi forestiller os at ”tilbuddet” vil være åbent fra kl. 6.00 alle ugens dage. Derefter bliver børnene hjulpet med bussen i skole, og kommer tilbage med bussen når skoledagen er omme og fortsætter i fritidstilbuddet til kl. 17.00 Lige nu forestiller vi os at det vil koste omkring 1100 kr. Pr barn.

Tilbuddet vil være kombineret på den måde, at man både har mulighed for at dyrke sin specifikke idrætsgren som håndbold, fodbold, gymnastik, badminton, etc. med en frivillig træner og deltage i andre aktiviteter igangsat af en bevægelsespædagog i tidsrummet 14.00 - 17.00. F.eks bliver drengene fra 7-10 år kl. 15.30 hentet af deres fodboldtræner/e. Når træningen er færdig, kommer de tilbage og deltager i  de andre aktiviteter. Tænk sig at børnene ”får lov at Snuse” til alle disse idrætsgrene uden at det koster mere, og uden at du er fri for at fragte dem frem og tilbage?!

Vi vil forsøge at lave et tilbud med nul-Ipad og Playstation. Men i stedet: bevægelsesglæde, leg, ligeværdighed, fairplay som vores nøgleord. Bedre beskrevet i en rapport ”Fra SFO til Idræt”:

"Det handler om børn og bevægelse. Det er ikke meningen at børn skal være motionister, kodeordet er bevægelsesglæde og aktivitetsglæde, altså oplevelse, fordybelse, udfordring, at give sig hen i nuet og opleve mestring. SFO’ens rum og rammer skal medvirke til at barnet ikke kan lade være med at bevæge sig – for børn understøtter deres egen udvikling, hvis de tilbydes rum og rammer til det. Og de voksne – de skal være tilpas usædvanlige.” ( rapport om udviklingsprojekt "fra SFO til idræt )

"Det er personalet der er ansvarlige for at skabe rum og rammer, der giver trivsel og udviklingsmuligheder for børnene og personalet er også en del af rammerne, med deres måder at være på og med det, de gør. Voksne, der kan og tør være usædvanlige og kan lide at være aktive, virker inspirerende på børnene.( rapport om udviklingsprojekt " fra SFO til idræt")

Vi har haft et møde med Kommunen og to møder med en rådgiver fra DGI. Så vi er godt i gang med ideen. Men for at ideen kan blive til virkelighed, vil vi gerne høre om jeres holdning, så vi ved at den er værd at arbejde videre på, og så vi ved at det er jeres behov vi arbejder ud fra.

Hvis du/I er 100 procent med på ideen så kontakt Dorthe Fuglsang Krabbe på SMS 29422824 skriv: (barnets navn og tilmeldt), er dog ikke bindende.

Du/I kan også ske at blive kontaktet af Dorthe, som vil stille jer nogle spørgsmål, for at vi sammen kan få lavet det optimale tilbud.

 

Venlig hilsen

Nørager Boldklub