Efterårs sæsonen for serie 1 sparkes igang på Kolind Park

16. august 2014

Holdbilled

Nørager Boldklubs serie 1-mandskab starter efterårssæsonen på udebane, søndag aften i Kolind.

Truppen er stort set intakt i forhold til forårssæsonen. Man har måtte sige farvel til Nicki Juul Bundgaard Jensen, som ikke længere havde lysten til fodbold. Dog er Ole Jensen og Christian Mørch vendt tilbage efter en længere skadespause.

Paw Elgaard har også sagt ja til at hjælpe det han nu kan i efteråret, efter at have brugt foråret på at renovere hus. Han er dog ikke aktuel til søndagens opgør, på grund af arbejde i udlandet.

Derudover døjer Mark Tomassen lidt til weekendens kamp, men er med i truppen.

Herunder er ses en artikel fra ligabold.dk, som har taget en snak med målmand Lasse Pedersen:

 

Serie 1, Pulje 7: Nørager-træner, Lasse Pedersen, har fået en snak med LigaBold inden deres kommende kamp. Læs hvilke forventninger som de har til opgøret her.

Hvad er dine forventninger til kampen? - Jeg tror den bliver en god, og meget seværdig fodboldkamp. Kolind er et godt spillende hold, og jeg synes, at vi selv har spillet nogle gode træningskampe. Vi går ud og vil gentage sidste års succes, og nappe sejren med hjem til Nørager.

Hvilken modstander står I overfor? - Et godt samspillet hold, blandet med unge, og rutinerede spiller. Et hold der lægger et godt aggressiv pres på modstanderens forsvar. Hvis Kolinds mandskab kan undgå skader, har jeg en fidus til, at de kan spille med om oprykningen sidst på året.


Udover point, hvad er så succeskriteriet for jer i kampen? - Første kamp er der kun en ting der tæller, og det er point. Om man spiller en god eller dårlig kamp er lige meget, bare man kommer der fra med point. Selvfølgelig vil det være sjovest hvis man spiller en fantastisk kamp og vinder 3, 4-0, men alt andet bygger vi på til næsten kamp.


Hvor og hvornår spiller I? - Søndag aften kl. 18.00 på Kolind Park.