LokalAvisen.dk - Nørager til tops på mål i overtiden

4. september 2014

Holdbilled

Nørager vendte nederlag til sejr i intens kamp mod oprykkerne fra Christiansbjerg IF i Serie 1

På et mål fra 25-30 minutter i kampens 94. minut sikrede midtbanespilleren Kasper Sortkjær Nørager B sejren i onsdagens opgør mod Christiansbjerg IF på Nørager Stadion.

Dermed vendte Nørager et truende nederlag til sejr i en god og intens kamp, hvor CIF i det 80. minut havde bragt sig foran med 2-1, men hvor Nørager i en hektisk slutspurt fik to mål og løb med alle tre points og kom alene in spidsen for pulje 7 i Serie 1.

”Vi nyder de næste par dage på toppen, men bevarer arme nede og benene på jorden og er klar til den næste kamp lørdag mod Hadsten,” siger Nørager træner Allan Haslund, som havde meget ros til sine spillere efter det tætte opgør.

CIF foran med 1-0 ved pausen

Ifølge træner Allan Haslund kom hjemmeholdet ikke særlig godt ud af starthullerne mod en offensiv modstander, som stod højt på banen og med nogle angrebsivrige backs lagde et voldsomt pres på modstanderen.

”Det gav muligheder for omstillinger, men vi var ikke gode nok til at afslutte vores angreb,” siger Allan Haslund.

Kort før halvleg i det 43. minut kom CIF foran, da bolden i en omstilling blev spillet op til en stor angriber, som vendte godt rundt og kunne sparke bolden forbi to forsvarsspillere og i mål til en 1-0 pauseføring til gæsterne fra Aarhus.

Nørager øgede presset i 2. halvleg

Efter pausen kom Nørager godt i gang og øgede presset på modstanderen.

”Vi havde ikke været gode nok til at udnytte vores muligheder og var nu nødt til at presse mere på for at få en udligning,” siger Allan Haslund.

Presset gav bonus i det 65. minut, da Christian Mørch fik scoret på en ripost efter at målmanden var blevet presset ved et indlæg.

Nørager kom i overtal på banen, men fik ikke udnyttet mulighederne.

”Vi manglede det sidste i at få scoret, da vi i det 80. minut fik en spand kold vand i hovedet. CIF kom af sted på kanten og sendte et knaldhårdt indlæg ind foran mål, hvor en angriber kunne sætte en inderside på,” fortæller Allan Haslund.

Scorede på langskud i overtiden

Nu måtte Nørager satse for at få point og i det 83. minut fik hjemmeholdet udlignet, da man nærmest pressede gæsterne tæt på deres mål til at lave selvmål.Kasper Sortkjær Jensen

”Vi fortsatte med at jagte sejren og der blev jubel på Nørager Stadion, da det i kampens det næstsidste minut af dommerens tillægstid på fem minutter lykkedes Kasper Sortkjær at score på et fremragende langskud fra 25-30 meter, som gik i mål via den ene stolpe,” fortæller Allan Haslund.

”Det var en svær kamp mod et stærkt hold, som kom med megen gejst. Men vi spillede en god kamp og formåede at presse vores modstander i 2. halvleg,” siger Allan Haslund.

Det bliver således top mon bund, når Nørager B lørdag eftermiddag kl. 15.30 tager imod Hadsten IK på Nørager Stadion.

 

Artikel fra: http://norddjurs.lokalavisen.dk/seriefodbold-noerager-til-tops-paa-maal-i-overtiden-/Sport/20140904/artikler/140909789/1467