Oprykning til 2. holdet og en 3. plads til U15

13. oktober 2014

I lørdags var der fuldt program på Nørager Stadion med 3 hjemmekampe.

I 2 af kampene var der en mulig oprykning på spil.

Første kamp var kl. 11:00 hvor Nørager U15 mandskab tog imod Ebeltoft IF. En sejr til Nørager kunne betyde oprykning, hvis de andre kampe i puljen ellers flaskede sig. Men oprykningen for drengene udeblev da de spillede 2-2 i sæsonens sidste kamp.

Dermed sluttede holdet på en 3. plads i Drenge A-rækken.

Stilling U15

 

I lørdagens anden kamp som blev spillet kl. 13:30 var det 2. holdet i Serie 6 der mødte Mørke IF i sæsonens næstsidste kamp. Men på trods af endnu en kamp på fredag, kunne NBK sikre sig oprykning til Serie 5 med en sejr. Det så længe ud til at blive en skuffende 0-0 kamp, men i de sidste 10 minutter af kampen scorede Nørager 2 gange, på mål af Tommy "Gunn" Aaquist og Patrick "Balboa" Korsgaard. Og dermed vandt Nørager kampen 2-0 og sikrede sig oprykning til Serie 5 i foråret 2015.

Oprykningen blev naturligvis fejret med en oprykningsfest på Futten lørdag aften.

Stilling Serie 6

 

Lørdagens sidte kamp på Nørager Stadion stod imellem Nørager og Grenå IF i Serie 1.

Nørager kunne med en sejr, sørge for at holde rækkens nuværende nr. 1, nemlig Christiansbjerg IF, inden for rækkevide og dermed stadig have mulighed for at spille med om oprykning til Jyllandsserien. Og det endte da også med en sejr til Nørager på 2-1. Og dermed er der stadig kun 1 point op til CIF, for Allan Haslunds mandskab, med 3 kampe tilbage af indeværende sæson.

Stilling Serie 1

Se også topscorerlisterne for de forskellige hold her:

/fodbold/foersteholdet/stillingen/

/fodbold/andetholdet/stillingen/

/fodbold/u15/stillingen/