2 nye unge ansigter til senior fodbold
30. marts 2015
Med blot omkring 3 uger til sæson mødte 2 nye spillere op til senior træning. Begge unge spillere der har tilknytning til Nørager. Mathias Fikser og Rasmus Nørgaard, har begge meddelt træner, Casper Kjær Sørensen, at de spiller i NBK fra sæsonstart her i foråret.
Både Mathias og Rasmus bor i Nørager hos deres forældre. Mathias er 16 år og kommer fra U19 holdet i Auning IF. Han syntes, han trængte til nye udfordringer, og dem har han så fundet i Nørager og kampen om at blive en del af førsteholdstruppen.
- "Jeg havde bestemt mig for at skifte til Nørager til sommer. Så fik jeg en snak med min far og vi blev hurtigt begge enige om jeg jeg lige så godt kunne skifte nu. Jeg er jo Nørager dreng og har altid vidst at det var her jeg skulle spille som senior spiller", fortæller Mathias.
Rasmus er 19 år og kommer fra en tilværelse som senior fodboldspiller i Vivild IF.
- "De har fået ny træner i Vivild og han meddelte mig at han ikke p.t. kunne se mig som en del af førsteholdstruppen, som spiller i serie 2. Jeg har derfor bestemt mig for at skifte til Nørager og kæmpe for at komme i betragtning til truppen omkring serie 1 holdet.
Mathias Fisker
Rasmus Nørgaard
Både Mathias og Rasmus har indtil videre grebet chancen i NBK. De har begge deltaget i alle træningspas siden de skiftede klub. Og i torsdags, da førsteholdet mødte Kristrup IF i den sidste testkamp inden sæsonstart, var begge unge mænd at finde på bænken. En kamp som endte 2-1 til Nørager.
Nøragers førstehold, starter forårssæsonen i serie 1, med 2 hjemmekampe i påsken. Første kamp er på torsdag(skærtorsdag) d. 2. april. Kampstart kl. 14:00. Og holdets næste kamp er et rigtigt lokalopgør, hvor Grenå IF gæster Nørager Stadion mandag, 2. påskedag d. 6. april. Kampstart kl. 15:30